Lige om lidt går et af mine største ønsker i opfyldelse. Jeg skal til Grønland. Alene!
Ønsket om at betræde den Grønlandske jord har jeg haft i mange år – og nærmere historie følger nok på et tidspunkt om lige dette specifikke kald.
Men hen over sommeren her blev det indvendige pres og kald så stort, at det ikke længere kunne ignoreres. Jeg må derop. I første omgang med en fornemmelse af, at denne rejse er ”min” – at den er personlig, og derfor er det også meget få mennesker, der har vidst at turen er foranstående. Det har været nærmest helligt for mig – endelig at indfri dette kald. Og det har skullet lagres i mig. At der på én og samme tid er en personlig Hellighed at værne om, men samtidig også et kald, der har med Tjeneste at gøre. En Tjeneste, der er udenom min person, men som jeg på et tidspunkt har sagt JA til for længe længe siden. Inden jeg trådte ind i denne inkarnation.
Men noget skete.
Nordstjernen lyste op og viste sig for mig.
Midt under en gåtur og en samtale med en kær veninde og kollega.
Jeg fik vist, at i det nordligste Grønland, helt deroppe hvor kun meget få mennesker har været, har Nordstjernen ankret et jordisk lys, hvorfra den skinner til enhver, der ønsker at række ud.
Nordstjernen er bringer af maskulinitet i sin reneste og sandeste form og kraft.
Kollektivt arbejdes der rundet om i verden med den feminine kraft. I alle dens afskygninger. I mange sammenhænge og på mange måder. Og det er i høj grad også velkomment. Tiden er heldigvis moden. Vi er klar. Måske fordi jeg er kvinde, er det også det, der lyser op, når jeg kigger mig omkring, men jeg lyver vist næppe, hvis jeg påstår, at der er en tendens til at overse vigtigheden af arbejdet med den maskuline kraft og styrke. Den sande maskuline kraft og styrke. Den der står i balance med den feminine kraft. Ikke over – ikke under, men balanceret ved siden af. Med sin egen identitet.
Nordstjernens anker i det nordligste Grønland repræsenterer denne maskuline halvdel til sit kvindelige modstykke.
Jeg er jo så heldig, at jeg aldrig har studeret astrologi, og derfor kan sætte mig helt ud over hvad der gennem tiden måtte være skrevet om Nordstjernen og dens spirituelle og symbolske betydning. Jeg kan kun forholde mig til det, den fortæller og viser mig lige nu.
Og der er en betydning i, at den dukker op nu. Denne smukke Nordstjerne. Helt har jeg ikke forstået hvorfor endnu – og måske kommer jeg ikke til det. I forhold til Grønland, så arbejdes der på mange måder med at løsne Grønland for de menneskelige problematikker, de nu engang er udfordret med. Historie om en adfærd, der gennem tiden er lagret i det kollektive felt og derfor tager tid at løsne. At Nordstjernen ankrer sit lys deroppe, har både noget at gøre med, at det er ”nemt” at gøre det stort. Jo større områder uden menneskeskabte forstyrrelser – jo større og mere koncentreret energiankring kan ske naturligt. Samtidig ligger denne sande maskulinitet og dens udtryk, lettere tilgængelig for alle at række ud efter. Også Grønlænderne. Næsten som en dyne, der lægger sig så lunt omkring en, at man næsten ikke kan undgå at blive tiltrukket af den, og ønske at beholde den, at blive favnet af den.
For os alle gælder det, at vi kan række ud efter Nordstjernens lys. For os kvinder som en hjælp til at balancere vores feminine kraft – for mændene som hjælp til at balancere deres maskulinitet.
Jeg er ret sikker på, at jeg vil blive begavet med flere oplysninger omkring ovenstående, har det et formål ud over min personlige nysgerrighed 🙂 Ligesom jeg også er ret sikker på, at der går en person rundt, der sætter ”pløkken” for rodfæstelsen af Nordstjernen i det Grønlandske kollektive felt. Ikke mig, ikke en jeg kender, men en mand med tilknytning til landet. Han er “set”.
Det skal blive spændende.
Og spændt er jeg også på, hvad min rejse byder. Men belært af erfaring, læner jeg mig ind i oplevelsen og lader forventningerne glide væk, så skønheden i naturens storhed får lov at udfolde sig for mig.
Jeg kan næsten ikke vente….
Trine says
FANTASTISK!!!
Tillykke, Gitte
Selv er jeg blevet trukket i den retning længe
– en åndemaner kommer nu jævnligt igennem med beskeder – dét er forunderligt
Af hjertet tak – jeg “rejser med” i din blog her
Else says
Kære Gitte
Rigtig god tur på alle planer.
Jeg har jo været der så sig til, hvis der er noget jeg kan hjælpe med
Knus Else