Individuel supervision
Supervision styrker dine kompetencer og opøver din evne til at lokalisere eventuelle spejlinger og blokeringer i dit arbejde som alternativ behandler.
I et felt, hvor vi arbejder med mennesker, sker det ofte, at de personer der træder ind over vores dørtærskel, bringer læring til os. Også selvom det er os, der er behandleren.
Da mange behandlere arbejder i et felt, hvor der ikke findes en facitliste, kan det være en ekstra udfordring at få øje på egne spejlinger, der ofte betyder, at vi skaber blokeringer, så vi ikke folder vores fulde potentiale ud, og dermed ikke bruger vores evner optimalt. Både i mødet med klienten, men også i mødet med os selv. Dette gælder især nystartede- ,men også erfarne behandlere.
I supervisionen kigger vi på de udfordringer, du oplever i dit arbejde – enten via specifikke oplevelser eller generelle udfordringer.
Supervisionen foregår i et støttet felt, hvor der samtidig arbejdes med at rodfæste og forstærke dine kompetencer.
Varighed 1,15 t.
Gruppe supervision
I gruppe af 4 personer åbner vi et fællesfelt, hvor vi arbejder med de udfordringer I hver især bringer med ind. Både som udveksling og som læring.
Gruppe feltet holdes, så jeres individuelle kompetencer styrkes. En gruppe bestående af forskellige behandlere skaber alsidighed, så gruppen behøver ikke kun bestå af samme slags behandlere.
Varighed 2 t.
Min baggrund for at tilbyde supervision til alternative behandlere er dels egen erfaring fra næsten 20 år som behandler. Dels en specifik evne til at se igennem de lag, vi lægger omkring os selv gennem livet, der ikke kun skaber skæve nuancer og blokeringer i udfoldelsen af vores kompetencer, men også i udfoldelsen af os selv.